Opsamling på Rygestopbasens
temadag 2019
"Hvordan hjælper vi dem, der ryger i dag?" var temaet for dagen, der blev afholdt på Bispebjerg Hospital i Uddannelsescenterets auditorium den 27. november 2019.
Du kan se programmet for dagen her.
Ankomst til temadagen: Studentermedhjælp i Rygestopbasen Danielle Banh finder navnene på deltagerlisten Foto: Claus Peuckert
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, Region Hovedstaden Foto: Claus Peuckert
Velkomst
Regionsrådsformand fra Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen bakker aktivt op om at hjælpe rygerne ved åbningen af Rygestopbasens temadag 2019.
Det var tydeligt i åbningstalen, at det er en hjertesag for Sophie Hæstorp Andersen at hjælpe dem, der ryger i dag. Hun er selv opvokset med, at hendes forældre røg. Der var røg alle steder: I hjemmet, på lærerværelset og på arbejdspladserne. Der var ikke så meget fokus på skadevirkningen af rygning eller passiv rygning.
I dag har vi en masse viden: Rygning er den risikofaktor, der betyder allermest for sundhed - såvel som passiv rygning - rygning skal derfor begrænses. Halvedelen af rygerne ønsker at stoppe med at ryge, så der er
ingen udskyldning for ikke at øge motivationen for et rygestop! Vi ved også, at afhængighed skaber tilbagefald, og kolde tyrkere ikke virker, selvom det
oftest får mest omtale. Der er behov for at sætte fokus på, hvad der virker og på at fastholde motivationen til et rygestop.
Tobakspriser og unge rygere debatteres aktivt for tiden, og der er politisk fokus på området. Men Sophie Hæstorp Andersen gjorde det klart at uanset, hvad der sker i de politiske forhandlinger på Christiansborg, så er der rigtigt meget, der kan gøres for at hjælpe rygerne. Region Hovedstaden skal fx være røgfri arbejdsplads fra 1. januar 2020. Fokus på de unge, og hvordan voksne opfører sig som gode rollemodeller, der viser vejen udenom røgen, er også en af de sager, der optager Regionsrådsformanden. Hun fortsatte med at ridse dagens programpunkter, der fik fra politik til praksis op. Her rundede hun talen af med at takke de mange rygestoprådgivere i salen for deres indsats, så dem, der ryger i dag, får hjælp til at bryde afhængigheden.
Vicedirektør Kirsten Wisborg, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Foto: Claus Peuckert
Årets resultater i Rygestopbasen
Centerleder Hanne Tønnesen gennemgik de vigtigste af årets resultater i Rygestopbasen. Alle tal er opgjort i Rygestopbasens årsrapport for aktiviteter afholdt i 2018 med opfølgning i 2019, som blev udgivet på temadagen.
Der er et rigtigt godt resultat i årets rapport, da over 10.000 deltagere er blevet registreret i Rygestopbasen i 2019. Den kommunale indsats er absolut den største - dog skal bemærkes, at apoteker, hvis indsats bliver betalt af kommunen, oftest bliver registreret i kommunens enhed. Storrygerpuljen og satspuljen "Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestop-medicin) (2017-2019) har haft en positiv effekt på rekruttering.
Det gode resultat er, at 47 % af dem, der gennemfører forløbet, er røgfri efter 6 måneder. Tallet er 40 % for samtlige deltagere uanset om de gennemfører eller ej. Og af dem, der ikke gennemfører forløbene er 21 % røgfrie efter 6 måneder. Hanne Tønnesen understregede, at det er virkelig gode tal - ikke mindst set i forhold til andre forebyggende indsatser. Her ligger vægttab typisk med en succesrate på 10 % til sammenligning. Så den danske rygestopindsats nytter!
Centerleder Hanne Tønnesen, Clinical Health Promotion Centre, WHO-CC Foto: Claus Peuckert
Seneste nyt fra Rygestopbasen
National koordinator Anne Sode Grønbæk tog en tour de force igennem de vigtigste nyheder fra Rygestopbasen - der er nemlig sket en hel del.
Som det første tog hun fat i resultaterne fra den seneste forskningsartikel om effekten af metoden "Kom & Kvit" med fokus på, hvordan rygestoprådgivere og sundhedsplanlæggere kan bruge artiklen til at hjælpe dem, der ryger i dag. Artiklen giver bl.a. viden om sammenhæng mellem røgfrihed og antallet af mødegange. På det mere fleksible forløb med "Kom og Kvit" stiger røgfriheden ved 6 måneders opfølgningen jo flere gange, at deltagerne kommer på 'Kom & Kvit'. Derfor konkluderer Anne Sode Grønbæk, at fleksibel trofasthed er at ønske i forhold til deltagelsen. Effekten af "Kom og Kvit" bliver målt i forhold til standardprogrammet. Og her er der ingen forskel på effekten af standardprogrammet og "Kom & Kvit". Det er også den samme målgruppe, man har fat i med de to typer af forløb. Det betyder, at de to typer af forløb har samme gode effekt.
Anne Sode Grønbæk fremhævede, at det er vigtigt, at kommunerne selv kan bruge Rygestopbasens tabeller som evidens for vigtige sammenhænge. Så kan de bruge tid på at analysere deres egne tal fra Rygestopbasen og tage fat i potentialerne for forbedring. Konkret i tabellen er gennemførsel den mest signifikante faktor for kontinuert røgfrihed. Her kan den enkelte kommune enten via årsrapporterne eller autorapporterne tage resultaterne for gennemførslen på deres egne forløb og sætte dem ind i en simpel graf i Excel. Det giver et visuelt godt overblik i forhold til at se på udviklingen af indsatsen, og det giver oftest et konkret nedslagspunkt i forhold til at forbedre indsatsen, hvis de gerne vil have den kontinuerte røgfrihed til at stige.
Deltagerne på kurserne er for en stor gruppes vedkommende storrygere. Der er en stigning i deltagere, der ikke er i erhverv, pensionister og deltagere med en kort uddannelse. Over 6.000 deltagere får gratis rygetrangsreducerende medicin, og her tager Hanne Tønnesen fat i en myte; nemlig at rygetrangsreducerende medicin skaber afhængighed. Dem, der deltager i et rygestopforløb, ER allerede afhængige. Det kan man aflæse på Fagerström scoren. Hvis deltagerne bliver afhængige af et tyggegummi, er det ikke farligt, for de var allerede afhængige af nikotinen. Det er der intet nyt i.
Hanne Tønnesen rundede af med at offentliggøre navnene på de kommuner og rygestopenheder, der har opnået certifikater på kvalitetsmål for indsatsen i 2019. Her der en stigning i antallet af opnåede kvalitetsmål og antal enheder, der har opnået dem. Der er en generel positiv udvikling. Se Hanne Tønnesens slides her.
Efter oplægget fik de tilstedeværende kommuner mulighed for at få deres certifikat.
Repræsentanter for de kommuner, der deltog i temadagen, og som fik et certifikat for kvaliteten af rygestopindsatsen i 2019 Foto: Claus Peuckert
Koncentrerede deltagere med Rygestopbasens årsrapport
Foto: Claus Peuckert
Som det andet tog tog Anne Sode Grønbæk på de seneste nyheder fra Rygestopbasens tastselv-miljø. Her har sikkerhedsgodkendelsen af selvregistreringssystemet og GDPR har fyldt rigtigt meget. Rygestopbasen har brugt tid på at finde og forespørge på løsninger på databehandleraftaler mm. ud fra en ambition om at forstyrre Rygestopbasens brugere mindst muligt og med mindst muligt administration - derudover har RSB implementeret gode ideer med det samme. Det har betydet, at afklaringen i forhold til databehandleraftaler og lanceringen af selvregistreringsmodulet er blevet forsinket. Til gengæld er ventetiden udnyttet med at lancere helt nye og gennemgribende brugerprofiler, der lever op til GDPR på et meget højt niveau samt første del af en to-trinsautentifikation. Derudover indikerer en advarseltrekant i tastselv, hvilke deltagere der mangler at få indtastet oplysninger og senest har Stoplinien fået bedre redskaber i opfølgningsoversigten, så de kan planlægge opfølgningen bedre. En løsning, der er kommet alle brugere til gode.
Derudover er det nu endeligt blevet afklaret, at der skal indgås databehandleraftaler med alle rygestopenheder, og der vil også skulle indhentes skriftligt samtykke, så snart det kan implementeres. Anne Sode Grønbæk understregede, at det var så nyt, at der ikke var lavet arbejdsprocesser på de nye tiltag. Men hun gav tilhørerne indblik i, hvilke løsninger, der er på tegnebrættet. Igen vil alt blive lavet, så det er så nemt at implementere for kommunerne som muligt og med mindst muligt administration som muligt.
Der vil komme vejledninger og informationer ud til samtlige rygestopenheder i 2020, så hun understregede, at deltagerne lige skulle vente på denne information, inden de foretager sig noget.
Se Anne Sode Grønbæks slides her.
Pauserne bliver brugt til at netværke og videndele
Foto: Claus Peuckert
Underviser Anette Schrøder, Københavns Universitet (tv.) og projektleder Helle Stuart, Vestegnen og Sydamager
Foto: Claus Peuckert
Hvordan kan sundhedspædagogiske metoder understøtte gruppeprocessen ved rygestop?
Eftermiddagens program havde et tværfagligt fokus på sundhedspædagogiske metoder, og hvordan de omsættes til praksis i forhold til rygestop. Her gav Anette Schrøder, der til dagligt underviser i sundhedspædagogik på Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere for Københavns Universitet, et perspektiv på, hvilken rolle rygestoprådgiveren har i den sundhedspædagogiske tilgang.
Anette Shrøder satte først fokus på sundhedspædagogikkens fundament og ikke mindst de 5 kernebegreber: 1) Det positive sundhedsbegreb, 2) Handlekompetence og handling, 3) Deltagelse, 4) Viden og 5) Setting. Hun pegede på, at setting perspektivet med fordel kan udvides til super setting, hvor man tager højde for de komplekse sammenhænge, som alle mennesker indgår i, og som også har en betydning for et rygestop.
Viden og praksis i et dynamisk samspil
Efter at være blevet præsenteret for flere sundhedspædagogiske begreber af Anette Schrøder (se ovenfor) introducerede Projektleder fra Vestegnen og Sydamager, Helle Stuart en gruppeproces til at sætte denne viden i forhold til praksis.
Her skulle deltagerne fokusere på rygestop på fire målgrupper ved forskellige stationer i auditoriet: 1) Borgere med anden etnisk baggrund end dansk 2) Brugere af snus og e-cigaretter, 3) Unge og 4) Psykisk sårbare og socialt udsatte.
Formålet at bringe egne erfaringer fra praksis i spil og pege både på udfordringerne i forhold til målgruppen, og hvornår noget er lykkes i forhold til målgruppen. I processen skulle deltagerne stille skarpt på, hvilke sundhedspædagogiske roller, som de havde indtaget, og hvilke sundhedspædagogiske fif de derfor kunne give videre til andre.
Processen havde to runder, og deltagerne måtte selv bestemme, hvilke to
Borgere med anden etnisk baggrund end dansk
Foto: Rygestopbasen
Unge
Foto: Rygestopbasen
Problematikkerne bliver diskuteret i en af grupperne
Foto: Rygestopbasen
Brugere af snus og e-cigaretter
Foto: Rygestopbasen
Psykiske sårbare og social udsatte
Foto: Rygestopbasen
Vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Kirsten Wisborg fortsatte temaet med at pege på hospitalernes rolle i at henvise patienter, der ryger til et rygestoptilbud i kommunerne.
Det hænger det sammen med kernefortællingen: ”Vi behandler og hjælper mennesker – vi redder liv og forbedrer livskvalitet.” Et rygestop er netop vigtigt for begge dele, så er det også hospitalets rolle at støtte rygerne i et rygestop. Derfor er hospitalet også stolte af at huse Rygestopbasen gennem så mange år. Det er unikt, at Rygestopbasen følger op på effekten af rygestoppet, og derfor bliver der forsket i den bedste måde at hjælpe til et rygestop.
Når vi kigger tilbage, så var Bispebjerg og Frederiksberg Hospital en af de første hospitaler, der blev helt røgfri tilbage i år 2000. Den arv vil vi også gerne løfte i nutiden. Da vi gerne vil mindske ulighed i sundhed, så derfor implementerer Bispebjerg og Frederiksberg Hospital metoden "Very Brief Advice" (også kaldet VBA) ud på samtlige kliniske afdelinger pr. 1. januar 2020. Der er allerede kørt et pilotprojekt, som har vist gode resultater, og hele implementeringsprocessen vil blive bakket synligt op af både direktionen og afdelingsledelserne. Rygere, der kommer på
hospitalet skal tilbydes hjælp til rygestop. Derudover vil hospitalet også bidrage til forskningen i VBA, så der skabes evidens for metoden.
Med regionsrådsformandens og vicedirektørens taler var temaet for dagen: "Hvordan hjælper vi dem, der ryger i dag?" virkelig slået an fra begyndelsen.
Herefter gik Anette Schrøder videre til at se på, hvilke metoder man kan anvende til at flytte deltagerne fra et sted til et andet. Her kom hun bl.a. ind på både fremtidsværksteder, hvor man arbejder med at aktivere drømmene i forhold til et rygestop. På den måde gives rygestoppet et konkret indhold. Den rolle, som rådgiveren indtager, er også afgørende i forhold til, hvilket ansvar og mere eller mindre aktiv rolle deltageren får. Rollerne går fra at være instruktør, over til underviser, rådgiver, vejleder, superviser, coach og i sidste ende mentor. Alle roller som involverer deltagerne helt forskelligt. Her er det også vigtigt at pege på, at der er forskellige spørgsmålstyper, som rådgiverne kan have lettere eller sværere at stille alt efter, om perspektivet er fortids- eller fremtidsorienteret, og om spørgsmålene er cirkulære eller lineære. Det kan med andre ord og betyde, at rådgiveren skal have nye kompetencer for at inddrage deltagerne på en ny måde. Dette ledte frem til refleksion over den sundhedspædagogiske rolle, som den enkelte tilstedeværende rygestoprådgiver har i sit daglige arbejde.
målgrupper, de ville arbejde med. I processen udfyldte hver gruppe deres tanker på flip-overs, således at alle grupper i anden runde kunne arbejde videre med den første gruppes arbejde.
Se Helle Stuarts slide med introduktion til processen her.
Resultatet af processen kan ses nedenunder. Dem kan man også med fordel bruge til at tage emnerne op ude i kommunerne eller enhederne.