Baggrund: Rygning er en kæmpe risikofaktor for den globale sundhed. Alene i 2017 var rygning den direkte årsag til 7,1 mio. dødsfald på verdensplan. Rygestop er på den globale dagsorden, og der bliver lavet mange tiltag på forskellige niveauer. Samtidig er rygestop er en stor udfordring for mange rygere. Det er derfor nødvendigt at udvikle og evaluere nye rygestopprogrammer for at sikre størst mulige succesrate for rygestop. Strukturerede intensive kurser med mindst 4 møder, der foregår ansigt til ansigt har vist sig effektfuldt som fx i standardprogrammet. Nogle rygere  kan imidlertid have gavn af en mere fleksibel intervention, der er tilpasset den enkelte i højere grad. Denne metode kaldes ’Kom & Kvit’. Formålet med studiet var at sammenligne effekten af ’Kom & Kvit’ med standardprogrammet. Sekundært undersøgte forskerne, hvorvidt køn var en betydende faktor for røgfriheden for socialt udsatte og storrygere.

​

Metode: Studiet er baseret på en kohorte fra Rygestopbasen. I kohorten er 24.930 rygere over 15 år fra hele Danmark i tidsperioden 2011-2016 inkluderet. Heraf deltog 5.750 personer på intensive forløb med metoden ’Kom & Kvit’ og 19.180 personer deltog i standardprogrammet. Deltagerne, der blev inkluderet i slutanalyserne, blev enten fulgt op eller forsøgt fulgt op efter 6 måneder.

​

Resultater: I alt var 16.348 deltagere inkluderet i slutanalyserne om kontinuerlig røgfrihed efter 6 måneder. 35 % af deltagerne var kontinuert røgfrie efter 6 måneders opfølgningen. Den vigtigste faktor for et succesfuldt rygestop var gennemførsel af kurset. Samlet set havde mænd 3,0-3,1 % højere stoprate end kvinder i begge rygestopprogrammer. Også i analyser justeret for faktorer, der kan påvirke resultaterne, havde mændene en statistisk signifikant højere succesrate. To forskellige statistiske analyser for mænd og kvinder viste imidlertid ingen statistisk signifikant forskel mellem ’Kom & Kvit’ og standardprogrammet for mænd eller kvinder. På tværs af køn, var gennemførsel af kurset også her den vigtigste faktor for et succesfuldt rygestop. Andre mindre faktorer, der havde indflydelse på røgfriheden, var årstallet for rygestopforløbet, ikke at være socialt udsat eller storryger.  

​

Konklusion: Effektiviteten af de to intensive rygestopprogrammer ’Kom & Kvit’ og standardprogrammet var begge effektive med samme rygestoprate på 35 %. Dog havde mænd i begge rygestopprogrammer en signifikant højere rygestoprate end kvinder, selvom der var tale om en lille forskel. Den vigtigste faktor for røgfrihed var gennemførsel af kurset.