Temadag 2018
Opsamling fra Rygestopbasens temadag den 5. december 2018
"Når data, forskning og praksis påvirker hinanden" var temaet for dagen, der blev afholdt på Bispebjerg Hospital i Uddannelsescenterets auditorium. Du kan se programmet for dagen her.
Velkomst
Professor i tobaksforebyggelse Charlotta Pisinger bød velkommen til temadagen og takkede for det store fremmøde på 90 deltagere. Hun så tilbage på 2018 som et år med et stort fokus på at tilbyde rygestopforløb – ikke mindst med ordningen for tilskud til rygestopmedicin. Der bliver arbejdet med røgfrihed fx på skoler, arbejdspladser og i kommunerne. Der har også været stor aktivitet i Rygestopbasen – både via de forskellige grupper, der løbende giver Rygestopbasen input og på programmeringssiden, hvor Rygestopbasen fx er landet på en ny server. Generelt er Rygestopbasen unik i forhold til at indsamle data på tobaksforebyggelsesområdet. Der findes ikke en lignende database i andre lande.
Charlotta Pisinger så også fremad på perspektiver, der tegner sig for 2019 og videre. Rygeprævalensen går ned for rygere over 45 år, mens den stiger for de unge. Her er der behov for, at politikerne sætter ind med en højere pris på tobak, som man ved fra andre lande, særligt hjælper de unge. Mens vi venter på politikerne, så er detailhandlen allerede begyndt at gå foran, hvor Magasin du Nord var de første til slet ikke at sælge tobak, og hvor Netto, Bilka og Føtex har gemt tobakken væk med et faldende salg til følge. 2018 har været et godt år for tobaksforebyggelsen.
Se Charlotta Pisingers slides her.
Charlotta Pisinger, Professor i tobaksforebyggelse, Kbh. Universitet & Hjerteforeningen, Region Hovedstaden
Årets resultater i Rygestopbasen
National koordinator Anne Sode Grønbæk gennemgik de vigtigste af årets resultater i Rygestopbasen. Alle tal er opgjort i Rygestopbasens årsrapport 2018 for aktiviteter afholdt i 2017 med opfølgning i 2018, som blev udgivet på temadagen den 5. december 2018.
Overordnet er niveauet for aktiviteter og effekten af aktiviteter fastholdt fra året før. Selve antallet er lidt lavere men ikke lavt nok til, at der er tale om et signifikant udsving. Det er fortsat kommunerne, der bærer indsatsen, enten i form af kommunale forløb, eller at kommunerne køber ydelsen af fx apoteker og private rygestopfirmaer. 81 % af deltagerne på rygestopforløb i 2017 er storrygere, så rygestopenhederne har fat i den målgruppe, der er sværest at få til at stoppe med at ryge. I opfølgningen har 78 % af deltagerne anvendt rygestopmedicin i forbindelse med rygestoppet. Mens 80 % af deltagerne ved 6 måneders opfølgningen ikke anvender nogen form for rygestopmedicin.
Anne Sode Grønbæk introducerede, at årsrapporten nu ikke kun opgør årets resultater i kvalitetstal, men også i absolutte tal, så de enkelte enheder selv kan vælge, hvilken måde de ønsker at opgøre deres tal på. Der er 97 kvalitetsmål, der er opfyldt i årets rapport, og derved øges stigningen over de seneste år, og det er virkelig flot. De enheder, der har opnået et eller flere kvalitetsmål kom på scenen, fik taget billede og fik efterfølgende deres certifikat. Opsummerende sagde Anne Sode Grønbæk, at der er god grund til at fortsætte og øge indsatsen, hvis man skal nå 5 % af rygerne om året med et rygestoptilbud.
Se Anne Sode Grønbæks slides her.
Anne Sode Grønbæk,
National Koordinator, Rygestopbasen
Strategisk brug af rygestopdata
Malene Herbsleb, Sundhedsfremmechef i Skanderborg Kommune holdt et oplæg om, hvordan Skanderborg Kommune bruger rygestopdata til at planlægge og evaluere de mål, som politikerne har sat for tobaksindsatsen. Politisk er det besluttet, at 96% af Skanderborgs borgere skal være uafhængige af tobak i 2025. Derfor har Skanderborg Kommune lavet en business-case, hvor de bl.a. har beregnet, om rygestopindsatsen kan betale sig ud fra et økonomisk perspektiv, og hvor hurtigt den tjener sig ind. Dermed kan de også give tal på, hvor langsigtet en investering man skal bede om fra politisk side. Konkret har de beregnet, at Skanderborg Kommune er break-even ved et rygestop efter 10-12 år. Dernæst har de beregnet, hvor mange rygere, der skal på et rygestopforløb for at opnå den ønskede effekt med kun 4 % daglig rygere i 2025.
Malene Herbsleb understregede at for at lave disse beregninger, så er datavaliditeten afgørende. Der skal derfor være systematik og struktur på indtastning af deltagere samt opfølgningen i den enkelte rygestopenhed. Kommunen har også gjort meget ud af at optimere og beskrive arbejdsgange. De benytter også underenheder i Rygestopbasen, så de enkelte enheder kan få præcise tilbagemeldinger på egen indsats. Malene Herbsleb viste konkret, hvordan de systematisk opgør deltagersammensætningen og bruger deres resultater til at stille spørgsmål til indsatsen, sådan at de øger kvaliteten og effekten af indsatsen. Skanderborg Kommune går også i pressen og fortæller de gode historier fra rygestopindsatsen. Afsluttende takkede Malene Herbsleb de mange kommuner og projekter, som de selv har hentet inspiration fra.
Se Malene Herbslebs slides her.
Malene Herbsleb, Sundhedsfremmechef, Skanderborg Kommune
Rygestopbasen uden papir
National Koordinator Anne Sode Grønbæk og konsulent fra Odense Kommune Louise Bæk Thomsen holdt et fælles oplæg om selvregistreringsmodulet, hvor deltagerne selv skal taste deres oplysninger ind i Rygestopbasen. Anne Sode Grønbæk gennemgik baggrund for modulet og en teknisk demonstration, hvor Louise Bæk Thomsen fokuserede oplægget på, hvad et nyt selvregistreringsmodul ville gøre ved arbejdsprocesserne i kommunen.
Anne Sode Grønbæk ridsede kort op, at baggrunden for at etablere et selvregistreringsmodul er at spare tid i kommunen, hvor rådgiver eller administrativt personale skal taste samtlige oplysninger ind i dag. Med GDPR har flere kommuner strammet op på praksis i forhold til personoplysninger og de ønsker at køre deres registreringer papirløst. Et stort skridt i 2018 har været at få lagt Rygestopbasen på en ny server. Der er også blevet ny hjemmeside, så deltagerne kan have tillid til Rygestopbasen ud fra det visuelle udtryk. Et skarpt hjørne er sikkerhedsgodkendelsen i Region Hovedstaden, som der blevet arbejdet med pt. Her kan der komme ændringer til systemet – og det vil Rygestopbasen selvfølgelig informere om. En del af sikkerhedsgodkendelse består i, at der skal laves databehandleraftaler med rygestopenhederne. Rygestopbasen prøver at lave disse tiltag så enkelt, som det overhovedet er muligt. Anne Sode Grønbæk understregede, at selvregistreringsmodulet er et tilbud til rygestopenhederne, så de er ikke forpligtede på at bruge det. Derefter gennemgik Anne Sode Grønbæk den tekniske løsning. Slides fra denne del af oplægget er ikke offentligt tilgængeligt. Når systemet bliver lanceret, vil der være vejledninger mm. tilgængeligt for de enheder, der vil benytte det.
Louise Bæk Thomsen tog herefter over og gennemgik, hvordan Odense Kommune kan forestille sig at implementere selvregistreringsmodulet, når det er blevet lanceret. Louise Bæk Thomsen fremhævede, at de fleste kommuner og rygestopenheder vil have forskellig praksis i forhold til, hvordan de håndterer rygestopforløb i det hele taget. Derfor var oplægget tænkt som inspiration. Louise Bæk Thomsen gennemgik konkret de forskellige processer i skemaer. Her vil der være enkelte deltagere, som fortsat vil skulle benytte papirskemaer, da de af flere mulige grunde måske ikke kan håndtere en digital registrering. Afslutningsvis havde Louise Bæk Thomsen udarbejdet et slide som rygestopenhederne kan bruge til at gennemgå egen praksis og implementere selvregistreringsmodulet. Louise Bæk Thomsen fremhævede, at selve processen med at gennemgå, hvor processerne skal ligge havde været virkelig god, fordi den også i det hele taget satte fokus på, om kommunen løser de administrative opgaver omkring håndteringen af kurserne samt registreringen på bedst mulig måde. Det anbefalede hun alle at tænke igennem.
Se Louise Bæk Thomsens slides her.
Louise Bæk Thomsen, konsulent,
Odense Kommune
Patienter med svære mentale sygdomme
stopper også med at ryge
Mette Rasmussen, som i oktober 2018 er blevet ph.d. præsenterede resultaterne fra en af artiklerne. Artiklen er baseret på data fra Rygestopbasen og er udarbejdet sammen med andre forskere.
Baggrunden for artiklen har været, at rygning er den mest ødelæggende men forebyggelige livsstilsfaktor for folkesundhed i verden. Hvert fjerde dødsfald i Danmark kan tilskrives rygning. I den sammenhæng er rygere med mentale sygdomme en overset gruppe. De ryger oftere og mere, og de dør ofte af en comorbiditet fra en usund livsstil. Disse ting er netop noget, som man kan forebygge. Samtidig har man været oppe imod holdninger som, at det er synd at tage tobakken fra denne gruppe, da de kæmper nok i forvejen. Forskerne i studiet har været inspireret af et hospital i Barcelona, der indførte røgfri psykiatri med succes. Formålet med studiet var at finde ud af, om standardprogrammet virker på folk med mental sygdom.
Forskerne havde en hypotese om, at rygere med en mental sygdom har sværere med at stoppe med at ryge. Det fik de underbygget i studiet. Generelt stoppede 38 % (crude rate) med at ryge mod 29 % for rygere med en mental sygdom. Den faktor, der havde størst indflydelse på, om deltagerne stoppede med at ryge, var om de gennemførte kurset. Studiet viste, at det ikke havde betydning for stopraten, hvilken type psykisk sygdom deltagerne havde. Først da man kiggede på deltagere med dobbeltdiagnoser, gav det et stort fald i stopraten. Det giver anledning til at overveje, om man skal lave en særlig indsats for denne gruppe. Selvom deltagerne med en mental sygdom havde en dårligere stoprate, så bliver lige under 1/3 røgfrie, og det er et ganske godt resultat. Dette giver bevæggrund for, at man skal fokusere på at tilbyde denne gruppe et rygestop.
Se Mette Rasmussens slides her.
Mette Rasmussen, ph.d., Rygestopbasen
Hvordan rummes deltagere med psykiatriske diagnoser med almindelige rygestophold?
I lyset af Mette Rasmussens oplæg vendte vi os mod praksis på rygestopforløb. Her har Rygestopbasens brugergruppe givet input til, at disse deltagere i høj grad allerede er på almindelige rygestophold. Derved er udfordringen ikke at lave særlige forløb men i høj grad at rumme dem, der allerede er på holdene.
Her kom psykolog og projektleder ved Kræftens Bekæmpelse Merete Mærsk tæt på de udfordringer, der er på rygestopholdene, når nogle deltagere fylder mere i gruppesammenhængen. Ved hjælp af eksistentiel teori pegede hun på det fællesmenneskelige. Alle deltagere har den samme grundudfordring i forhold til eksistentielle spørgsmål og har også grundlæggende de samme forsvarsmekanismer. Merete Mærsk pegede på, hvilke strategier, der ville være typiske for deltagere med psykiatriske diagnoser, og hvordan disse strategier henholdsvis placerer ansvaret hos rygestoprådgiveren eller hos deltageren selv. Merete Mærsk gav også bud på, hvordan man som rygestoprådgiver kan gå i dialog med deltageren og bruge mere tid på at etablere en relation for derefter at kunne formidle et forandringsbudskab. I det hele taget handler det om i højere grad at være gruppefacilitator frem for gruppeleder. Slides fra oplægget er ikke offentligt tilgængelige.
Merete Mærsk, psykolog og projektleder, Kræftens Bekæmpelse
Rasmus Baagland, chefkonsulent ved Sundhedsstyrelsen og medlem af Rygestopbasens styregruppe afrundede temadagen ved at fremhæve Rygestopbasen som kvalitetsdatabase. Rygestopbasen sikrer, at aktivitetsniveauet bliver målt, og at der bliver fulgt op på effekten og kvaliteten af indsatsen. Rygestopbasen er langt forud for sin tid på forebyggelsesområdet, og i fremtiden vil man i kommunerne også til at arbejde med denne type registrering på andre områder.
Rasmus Baagland fremhævede, at Malene Herbsleb gav et bud på den strategiske brug af data og et godt eksempel på, hvordan man kan bruge Rygestopbasen som kvalitetsdatabase. Mette Rasmussen satte fokus på, hvordan Rygestopbasen som forskningsdatabase kan give en løftestang til at prioritere sårbare grupper ved at dokumentere stopraterne.
Afsluttende konkluderede Rasmus Baagland, at indsatsen fortsat kræver fokus på rekruttering og inddragelse af sundhedspersonale i henvisningen vha. VBA. Der er brug for strukturelle rammer, at kommuner skal satse på røgfri miljøer, og at politikerne skal tage nye skridt. Han takkede oplægsholderne for gode oplæg og den nationale koordinator for en stor arbejdsindsats – endelig takkede han alle de fremmødte. Derefter lagde han op til, at deltagerne kunne networke i de tilstødende lokaler.
Opsamling på dagen og oplæg til networking
Rasmus Baagland, Chefkonsulent, Sundhedsstyrelsen
