Temadag 2015

Opsamling på Rygestopbasens temadag den 30. november 2015

Mandag d. 30. november 2015 løb Rygestopbasens årlige temadag atter af stablen på Frederiksberg Hospital. Dagen blev skudt i gang med morgenmad og kaffe i Auditoriet for de 43 tilmeldte.

Titlen på årets temadag lød ’Hvordan kan kommunerne bruge Rygestopbasen?’. Programmet for dagen var således bygget op om henholdsvis faglige oplæg og workshops, der hver især stillede skarpt på, hvad man som kommune og/eller rygestopenhed kan anvende Rygestopbasen til, herunder de mange data, som databasen indeholder. De første tre oplæg præsenterede noget af den forskning, som er lavet med data fra Rygestopbasen efterfulgt af et eksempel på, hvordan man i et storrygerprojekt har brugt data til evaluering af forskellige rygestoptilbud. Eftermiddagens tre workshops dykkede ned i den konkrete brug af Rygestopbasen, hvor deltagerne bl.a. fik muligheden for at diskutere, komme med forslag til og erfaringsudveksle den aktuelle og fremtidige brug af Rygestopbasen samt hvordan man mest effektivt kommunikerer Rygestopbasens data til eksempelvis kommunale politikere. Du finder oplægsholdernes præsentationer, arbejdsspørgsmål til de tre workshops samt opsummeringer heraf under de enkelte beskrivelser.

Se programmet her

Traditionen tro, blev der uddelt certifikater til de enheder, som i 2014 har opnået ét eller flere af Rygestopbasens i alt fem kvalitetsmål. Her havde Rygestopbasen fornøjelsen af at udnævne Rygestopkonsulenterne ApS til de nye danmarksmestre, som altså levede op til alle fem kvalitetsmål – et resultat, som ikke er opnået siden 2011. Rygestopbasen ønsker Rygestopkonsulenterne ApS et stort tillykke og giver et skulderklap med på vejen for den flotte indsats!

Formiddagens program

Temadagen blev skudt i gang ved Mette Gry Münchow, daværende projektleder i Hjerteforeningen, som understregede vigtigheden af at have fokus på forebyggelse af rygning, herunder Hjerteforeningens arbejde på området.

Herefter åbnede Mette Kehlet, læge og Ph.d. på Karkirurgisk Klinik på Rigshospitalet, formiddagens tema om forskning ved at præsentere resultaterne fra sin egen forskning med fokus på artiklen ’The Gold Standard Program for Smoking Cessation is Effective for Participants Over 60 Years of Age’.

Du kan finde artiklen her.

Mette Kehlet indledte bl.a. med at understrege, at der i den vestlige del af verden fortsat er mange rygere, og at rygning er den største årsag til sygdom. I perioden 2005-2014 er andelen af dagligrygere i Danmark godt nok faldende (fra 26 % i 2005 til 17 % i 2014), men hele 26 % af de 50-59-årige ryger fortsat dagligt. I sit studie, som har dannet baggrund for ovennævnte artikel, undersøgte Mette Kehlet netop effekten af et intensivt rygestopprogram (det såkaldt Guld Standard Program) hos den ældre del af befolkningen i form af rygere over 60 år. Formålet var således at evaluere effekten af et intensivt rygestopprogram på kontinuert selvrapporteret rygestop 6 måneder efter stopdatoen hos deltagere >60 år. Desuden var formålet at analysere de variable, som indhentes via Rygestopbasen, for mulige sammenhænge for kontinuert rygestop.

Studiet konkluderer bl.a., at:

andelen af de ældre, som er holdt op med at ryge 6 måneder efter rygestopkurset, er højere end andelen af de yngre
37 % af deltagerne over 60 år var fortsat ikke-rygere 6 måneder efter kurset. For deltagere under 60 år gjaldt det 35 %, og for alle deltagerne var 36 % fortsat ikke-rygere 6 måneder efter kurset
sundhedspersonaler med fordel bør rådgive alle rygere om muligheden for rygestopkurser - uanset alder, da det, ifølge studiet, aldrig er for sent at kvitte tobakken.

Næste punkt på programmet var et oplæg ved Tim Neumann, MD, Klinik für Anästhesiologie m.S. operative Intensivmedizin i Berlin, om sit studie ’Gold Standard Program for heavy smokers in a real-life setting’.

Du kan finde et resumé af artiklen på Rygestopbasens hjemmeside og selve artiklen her.

Formålet med studiet var at undersøge effekten af Guld Standard Programmet hos storrygere (defineret ved deltagere, som scorer 7 point på Fagerstrøm scoren (nikotinafhængighedstest) og som har et dagligt forbrug på 20 cigaretter eller derover samt har røget det, der svarer til 20 pakkeår eller mere) med udgangspunkt i data fra Rygestopbasen. Formålet var desuden at identificere faktorer, som er associeret med en forbedret kvitrate samt om der er en sammenhæng mellem kvitraten og rygningens sværhedsgrad. Se Tim Neumanns præsentation her

Data er indsamlet på baggrund af 36,550 interventioner i form af rygere på et intensivt rygestopprogram i Danmark i perioden 2001-2010. Studiets hovedkonklusioner er, at:

kvitraten efter endt intensivt rygestopforløb er 1-6 % lavere hos gruppen af storrygere sammenlignet med kvitraten på 33 % for alle deltagere
faktorer såsom, hvorvidt deltagerne har gennemført et individuelt vs. gruppeforløb, om kurset er afholdt i regi af hospital vs. apotek eller kommune vs. apotek vs. andet, om deltagerne har deltaget ved de planlagte mødegange, om deltagerne er i arbejde eller ej, køn samt alder synes alle at have indflydelse på kvitraten 6 måneder efter kurset/stopdatoen
jo større tobaksforbrug, desto mindre er kvitraten blandt deltagere 6 måneder efter et intensivt rygestopforløb.

Som afslutning på dagens indslag om forskning med data fra Rygestopbasen præsenterede Mads Klinge, læge på Neurologisk afdeling på Herlev Hospital, hovedpointerne fra sit medicinske speciale. Specialet kigger på effekten af Guld Standard Programmet hos rygere med depression sammenlignet med effekten på rygere uden depression. Baggrunden for studiet er, at flere psykiatriske patienter oplever forbedret livskvalitet ved rygning, men at ny forskning i modsætning hertil har påvist en forbedring af det psykiske helbred efter rygeophør grundet fravær af nikotinabstinens.

Da studiet endnu ikke er publiceret, har Rygestopbasen ikke tilladelse til at referere til studiets konklusioner samt linke til præsentationen. Der vil blive linket til en fremtidig artikel på Rygestopbasens hjemmeside, når studiet er offentligt tilgængeligt.

Helle Stuart, projektleder for storrygerprojekt for Vestegnen og Sydamager, rundede formiddagens program af med at præsentere, hvordan man her har brugt Rygestopbasens data til at formidle vigtig viden til lokale politikere og andre essentielle målgrupper. Nærmere bestemt har Helle Stuart stået i spidsen for udarbejdelsen af en samlet oversigt over forskellige rygestoptilbud, hvor tilbuddene bliver sammenlignet i forhold til pris per borger, succesrater og egnethed i forhold til forskellige målgrupper. Til trods for, at oversigten, ifølge Helle Stuart, indeholder nogle usikkerheder, har den vist sig at være nyttig i projektet til at skabe en fælles forståelse og overblik over fordele og ulemper ved de forskellige tilbud. Se Helle Stuarts præsentation her

Eftermiddagens program

Efter at have lyttet på fire spændende præsentationer blev det tid for deltagerne til selv at komme på banen ude i én af de tre workshops introduceret af Simon Rask, chefkonsulent i Hjerteforeningen. Her skulle deltagerne sammen med facilitatorerne diskutere og tage udgangspunkt i en række arbejdsspørgsmål, som hver især knyttede an til årets tema.

Se alle arbejdsspørgsmål her

De tre workshops havde titlerne:

Hvordan formidler vi data fra Rygestopbasen konstruktivt til politikere og andre målgrupper? Faciliteret af Mads Lind, Sundhedsstyrelsen
Se opsummering her
Hvilke data er interessante for min kommune? Faciliteret af Lisbeth Holm Olsen, Center for Forebyggelse i praksis
Se opsummering her
Hvordan kan vi bruge den nationale forskning fra Rygestopbasen lokalt? Faciliteret af Nina Krogh Larsen, Sundhedsstyrelsen
Se opsummering her

De tre facilitatorer fremlagde efterfølgende hovedpunkterne fra de enkelte workshops i plenum (se ovenstående opsummeringer), hvilket Simon Rask, chefkonsulent i Hjerteforeningen, opsummerede som afslutning herpå.

Uddeling af certifikater

Efter opsamling og diskussion af de tre workshops var det tid til uddeling af certifikater – i år overrakt af Charlotta Pisinger, forskningsoverlæge og Ph.d. ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. I Rygestopbasen vurderes rygestopenhederne ud fra følgende fem indikatorer med tilhørende kvalitetsmål:

Gennemført rygestopforløb: 80 %
Rygestoprate ved forløbets afslutning: 80 %
Opfølgningsrate: 80 %
Rygestoprate efter 6 måneder: 50 %
Tilfredshed med kurset: 90 %

Hele 97 rygestopudbydere indrapporterede data i perioden 1. januar-31. december 2014. Der blev uddelt i alt 81 certifikater, hvoraf størstedelen var på indikator 3 (i alt 28 certifikater) efterfulgt af indikator 1 (i alt 23 certifikater), indikator 5 (i alt 14 certifikater), indikator 2 (i alt 9 certifikater) og indikator 4 (i alt 7 certifikater).

Enheder med 1 certifikat: Apotekerne i Ikast-Brande, Herlev Kommune, Hjørring Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Kolding Kommune, Langeland Kommune (Nærmiljø), Solrød Kommune, Roskilde Kommune, Syddjurs Kommune, Aabenraa Kommune.

Enheder med 2 certifikater: Brøndby Kommune (Sund i Brøndby), Helsingør Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Frederikssund Kommune, Gladsaxe Kommune, Greve Kommune, Hedensted Kommune, Herning Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Odense Kommune (Sundhedssekretariatet), Randers Sundhedscenter, Silkeborg Kommune, Sønderborg Kommune, Vejle Kommune, Aalborg Kommune, Århus Kommune.

Enheder med 3 certifikater: Favrskov Kommune, Fåborg-Midtfyn Kommune, Guldborgsund Kommune, Halsnæs Kommune, Ringsted Apotek, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune.

Enheder med 4 certifikater: Frederiksberg Kommune, Odder Kommune.

Enheder med 5 certifikater: Rygestopkonsulenterne ApS. Rygestopbasen ønsker endnu engang holdet bag Rygestopkonsulenterne ApS et stort tillykke!

Mette Gry Münchow bandt efter uddelingen dagens oplæg og workshops sammen til en fin sløjfe og afsluttede således årets temadag.

Tak for denne gang og på gensyn til Rygestopbasens temadag 2016!