Formål: Rygestopprogrammer med høj intensitet giver generelt en højere kontinuert rygestoprate, dog er der reporteret lavere succesrater for storrygere. Formålet med dette studie var at evaluere rygestop blandt storrygere under det intensive 6 ugers guldstandardprogram (GSP) og at identificere justerbare faktorer der har betydning for med et kontinuert rygestop.
Metode: I dette landsdækkende studie, deltog 36.550 rygere i et intensivt rygestopprogram i Danmark. Storrygere blev defineret ved at opfyldte mindst ét af følgende tre kriterier:
-
≥ 7 point på Fagerströms score for nikotinafhængighed
-
røg mindst 20 cigaretter om dagen
-
har røget mindst 20 pakkeår.
Resultater: Overordnet set, havde 28 % en Fagerström score på ≥7 point, 58 % røg 20 eller flere cigaretter om dagen og 68 %
havde røget mindst 20 pakkeår. Af de deltagere, der svarede, havde 33 % et kontinuert rygestop (svarprocenten efter 6 måneder var 78 %), dog var et kontinuert rygestop 1-6 % lavere hos storrygere i forhold til den samlede population. Deltagelse i et GSP med et individuelt format (vs. grupper/andet), på et hospital (vs. apoteks- eller kommunalt tilbud) og at gennemføre forløbet (deltage i mindst 75 % af de planlagte møder) var associeret med rygestop. Der var desuden en omvendt sammenhæng mellem kontinuert rygestop og sværhedsgrad af rygning, således at jo mere man ryger, jo lavere er sandsynligheden for at være kontinuert røgfri efter 6 måneder.
Konklusion: Rygestop efter et GSP var 1-6 % lavere blandt storrygere end i den overordnede studiepopulation. Justerbare faktorer kan anvendes til at forbedre det kontinuerte rygestop en smule. Især forsøg på, at forbedre gennemførslen ser lovende ud.
Læs den originale artikel
Læs et længere dansk resumé
Læs et kort abstract
Guld Standard Programmer for storrygere i real-life
Forfattere: T Neumann, M Rasmussen, BL Heitmann, H Tønnesen
Tidsskrift: International Journal of Environmental Research and Public Health 2013 · 10(9) · 4186-4199
Original titel: Gold Standard Program for Heavy Smokers in a Real-Life Setting