Temadag 2014

Opsamling på Rygestopbasens temadag den 2. december 2014

Tirsdag d. 2. december 2014 blev Rygestopbasens årlige temadag afholdt på Frederiksberg Hospital. Der var 37 tilmeldte til dagen, som bød på mange gode diskussioner, samt spændende indlæg om hvordan indsatserne målrettet storrygerne i Danmark kan styrkes og forbedres fremover.

I år lå fokus netop på Storrygerpuljen, hvor der er afsat 42 mio. kr. til en forstærket indsats på området. Puljen er en del af regeringens sundhedspolitiske udspil fra 2013 ”Mere borger, mindre patient – et stærkt fælles sundhedsvæsen”. Formålet med indsatsen er at bidrage til at begrænse omfanget af tobaksrelateret sygdom og død i Danmark og til at mindske den sociale ulighed i sundhed, der kan tilskrives tobaksrygning. Desuden var et specifikt formål med dagen at diskutere, hvordan Rygestopbasen kan understøtte dette arbejde. Dagen indeholdt oplæg fra Sundhedsstyrelsen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed samt Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Køge Kommune.

En vigtig del af arrangementet var de to workshops, hvor deltagerne i mindre grupper skulle drøfte, hvilke konkrete tiltag der skal til for at forbedre rygestopindsatsen over for storrygerne. Her blev blandt andet debatteret opsøgende rekruttering og annoncering og støtte til fastholdelse med mange gode eksempler fra enhedernes arbejde i praksis.

De årlige certifikater blev uddelt til alle de rygestopenheder, som opfyldte Rygestopbasens kvalitetsmål. For 3. år i træk opfyldte Halsnæs Kommune flest af Rygestopbasens kvalitetsmål.

Formiddagens program:

Arrangementet blev indledt med introduktion og velkomst ved centerchef Hanne Tønnesen, som fortalte om dagens tema og program. Desuden var der en hilsen fra sundhedsminister Nick Hækkerup, som desværre ikke havde mulighed for at deltage, men som viderebragte sine bedste ønsker om en god dag og al mulig held og lykke til Storrygerpuljens projekter. Hanne pointerede i øvrigt, at den typiske deltager i de eksisterende programmer i Rygestopbasen netop er storryger (defineret som et forbrug på mindst 15 cigaretter dagligt eller en tilsvarende mængde tobak), hvilket understregede relevansen af dagens tema.

Efter velkomsten fulgte et oplæg fra Nina Krogh Larsen fra Sundhedsstyrelsen med en nærmere introduktion til Storrygerpuljen. Nina fortalte om udviklingen i andelen af storrygere i Danmark, som siden 2011 har ligget på 8 % med en overrepræsentation af personer med kort uddannelse. Der er dog et stort potentiale for at styrke indsatsen over for gruppen, da tre ud af fire storrygere gerne vil stoppe. Fra Storrygerpuljen er der blevet bevilliget støtte til ni konkrete projekter med deltagelse af 27 kommuner, og på organisationssiden er der blevet bevilliget støtte til seks projekter. Se Nina Krogh Larsens præsentation her.

Endelig præsenterede Nina Sundhedsstyrelsens nye informationsindsats, hvor konceptet er bygget op omkring ”rigtige” personer, oplevelser og situationer. Pointen er at få det emotionelle budskab frem, og Nina viste et eksempel med en tidligere storryger, som har fået smagssansen tilbage, efter han er holdt op med at ryge. Kampagnen består af et stort indryk i tv, radio og på print samt en understøttende PR-indsats, hvor de sociale medier også ville blive brugt flittigt. Efter Ninas oplæg var der mange spørgsmål og kommentarer fra salen angående både puljerne og især den nye kampagne, blandt andet hvor godt den rammer målgruppen, og hvordan den knytter sig til de eksisterende indsatser på området (eksempelvis brug af Stoplinien).

UDDELING AF CERTIFIKATER

Efter Ninas oplæg var det blevet tid til den årlige uddeling af certifikater. I Rygestopbasen vurderes rygestopenhederne ud fra følgende fem indikatorer med tilhørende kvalitetsmål:

Gennemført rygestopforløb: 80 %
Rygestoprate ved forløbets afslutning: 80 %
Opfølgningsrate: 80 %
Rygestoprate efter 6 måneder: 50 %
Tilfredshed med kurset: 90 %

I år blev der uddelt 74 certifikater, hvor de fleste var på kvalitetsmål 3 (i alt 19 certifikater) efterfulgt af kvalitetsmål 1 (i alt 17 certifikater). Modsat opfyldte kun få enheder målene med hensyn til rygestoprate ved henholdsvis kursets afslutning og efter 6 måneder, og det ser ud til, at der er behov for en forstærket indsats med at fastholde deltagernes rygestop på kort og langt sigt. Hanne Tønnesen understregede dog også, hvor unikt det er, at vi i Danmark arbejder med kvalitetsmål og dokumentation af indsatsen på rygestopområdet, hvilket i de fleste andre lande er ikke-eksisterende eller mangelfuld.

Enheder med 4 certifikater:

Halsnæs Kommune

Enheder med 3 certifikater:

Næstved Sundhedscenter, Brøndby Kommune- Sund i Brøndby, Sundhed Esbjerg Kommune og Køge Kommune

Enheder med 2 cerfifikater:

Haderslev Kommune, Helsingør Kommune, Sundhedscenter Aalborg, Silkeborg Kommune, Sundhedsafdelingen Vejle, Hedensted Kommune, Ringsted Apotek, Sundheds- og forebyggelsesforvaltningen i Roskilde Kommune, Greve Kommune/Virksomhed og Faaborg-Midtfyn Kommune.

Enheder med 1 certifikat:

Grenå Apotek, Vejen Apotek, Tommerup Apotek, Favrskov Kommune, Efterskoleforeningen, Syddjurs Kommune, Århus Kommune, Guldborgsund Kommune, Frederiksberg Kommune - Sundhedscentret, Københavns Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Kolding Kommune, Randers Sundhedscenter, Horsens Kommune og Projekt Nærvær i Nærmiljøet, Langeland Kommune.

Halsnæs Kommune udmærkede sig ved at for tredje år i træk at opfylde fire ud af fem kvalitetsmål, mens fire enheder opfyldte tre af kvalitetsmålene; Køge Kommune, Brøndby Kommune – Sund i Brøndby, Næstved Sundhedscenter og Sundhed Esbjerg Kommune. Da alle certifikater var uddelt, fortalte Maj-Britt Bjerre Koch fra Halsnæs Kommune/Rygestopkonsulenter og Inga Frederiksen fra Sundhed Esbjerg Kommune om rygestopindsatserne i de to respektive kommuner. Begge pointerede vigtigheden af den første mødegang og at etablere en god kontakt med deltagerne fra starten af. I Halsnæs kommune arbejder de desuden systematisk med tilbagemeldinger og supervision af den enkelte rygestopkonsulent, som inkluderer både psykoterapeuter og coaches. Med hensyn til rekruttering oplever kommunerne en del udfordringer, men samtidig har deres kurser et godt omdømme blandt borgerne, og mange læger er blevet bedre til at henvise deres patienter. Inga supplerede med at fortælle om Esbjerg Kommunes erfaringer med Kom og Kvit og deres overvejelser omkring fremtidige indsatser.

Efter certifikatuddelingen fulgte et oplæg om e-cigaretter fra Charlotta Pisinger, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, som lagde ud med at fortælle om den nyeste viden og evidens på området, blandt andet at der typisk er vildledende eller ingen oplysninger om indhold, og at næsten alle e-cigaretter indeholder nikotin. Helbredseffekterne og særlig effekterne på langt sigt ved brug af e-cigaretter er usikre, men overordnet kan e-cigaretter næppe kaldes hverken sikre eller uskadelige. Med hensyn til om e-cigaretter kan bruges som effektivt rygestopmiddel peger de eksisterende undersøgelser også her i forskellige retninger. Det ser dog ikke ud til, at e-cigaret brugere klarer sig bedre i forhold til at være røgfri efter 6 måneder sammenlignet med brugere af nikotinsubstitution. Endelig advarede Charlotta også imod, at mange unge eksperimenterer med e-cigaretter – også unge som aldrig har været rygere – og at den øgede brug af e-cigaretter på langt sigt kan gøre stor skade på folkesundheden. Se Charlotta Pisingers præsentation her og læs mere om e- cigaretter her

Anbefalingerne fra Charlotta er aldrig at anbefale brugen af e-cigaretter, samt at fokusere på at rygestop og ikke reduktion altid er målet, og at dette bedst opnås ved at tilbyde et evidensbaseret rygestopforløb. Hun har dog også stor forståelse for, at man i praksis kan stå i nogle svære dilemmaer, hvor e-cigaretter kan afprøves i en kortere periode som en metode til at opnå røgfrihed, hvis intet andet er lykkedes. Efter Charlottas oplæg var der livlig debat med mange spørgsmål fra salen, særligt i forhold til hvordan man som rygestopinstruktør skal forholde sig til brugen af e-cigaretter blandt deltagerne på rygestopkurserne, og hvordan man kan kommunikere risici og ulemper forbundet med produkterne uden samtidig at undergrave deltagernes forsøg på at holde op med at ryge. Desuden blev det drøftet, hvordan e-cigaret brugere skal registreres i Rygestopdatabasen.

Eftermiddagens program:

Efter frokost var det blevet tid til de to workshop, hvor de to facilitatorer sammen med deltagerne skulle diskutere, hvordan man kan øge rekruttering af storrygere til rygestoptilbud. Dette var med udgangspunkt i et konkret projekt fra Storrygerpuljen, som gennemføres i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Køge Kommune.

Indledningsvist præsenterede Karin Mejding, Kræftens Bekæmpelse, og Henrik Borggren, Køge Kommune, projektet ”Øget rekruttering af storstorrygere til effektive rygestoptilbud i Køge og resten af landets kommuner” i de to respektive workshops. Se præsentation her

Projektet har de tre ambitiøse mål: At øge antallet af hjulpne og uhjulpne rygestopforsøg, at der skal være 25 % flere rygestopforsøg i Køge og 10 % flere rygestopforsøg på landsplan. Indsatsen består af to hovedelementer: Dialog med landets kommuner om deres nuværende indsats og støtte til deres fremtidige rekruttering til rygestoptilbud. Dette skal ske med udgangspunkt i de eksisterende rygestopkoncepter, som så kan tænkes ind i nye settings eller gives en ny drejning for bedre at nå målgruppen. Det andet element i indsatsen består af udvikling af en ny indsats, hvor frivillige fra Kræftens Bekæmpelse vil blive oplært i at kontakte rygere og helt praktisk hjælpe med tilmelding til rygestoptilbud, f.eks. oprettelse af en profil på e-kvit programmet. Endelige skal rekrutteringen afprøves i nye arenaer, for eksempel i idrætsforeninger, ved fritidsundervisning og -aktiviteter, men også banko- og bowlinghaller, loppemarkeder og mindre virksomheder blev nævnt som mulige steder til rekruttering af storrygere. En vigtig del af indsatsen er, at der skal tages personlig kontakt til storrygerne og deres netværk, og her spiller de frivillige fra Kræftens Bekæmpelse en stor rolle.

Arbejdsspørgsmålene for den efterfølgende diskussion var:

Den typiske ryger i Rygestopbasen er storryger -

Hvordan rekrutteres storrygere bedst muligt? Hvordan får man informeret storrygerne om tilbuddene?
Hvordan støttes storrygerene bedst muligt i at gennemføre og fastholde rygestop på kort sigt og langt sigt?
Hvordan kan tilfredsheden med et konkret rygestopprogram øges blandt storrygerene?
Hvordan kan Rygestopbasen bidrage til dette arbejde?

Efterfølgende var der fælles opsamling og diskussion fra de to workshops ved Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse med fokus på de fire arbejdsspørgsmål. Med hensyn til rekruttering var der enighed om, at den opsøgende indsats er utrolig vigtig, og der var flere gode eksempler fra begge workshops på, hvodan man har rekrutteret og /eller afholdt rygestopkurser i væresteder og udsatte boligområder, og på annoncering via infoskærme hos læger, jobcentre og borgerservice, Nogle steder har man haft held med at uddele information om de lokale rygestoptilbus i form af gavekort, og der var generelt stor opfindsomhed og mange gode forslag til, hvordan man kan tænke nyt i forhold til rekruttering og annoncering over for storrygerne. For at støtte rygerne i at gennemføre og fastholde deres rygestop blev betydningen af at opbygge en god relation til den enkelte samt at sikre involvering og taletid til deltagerne på kurserne. Det kan dreje sig om at tage individuelle hensyn (eks. tilpasse antal af mødegange), give tilskud til nikotinprodukter, inddrage pårørende, gennemføre rygestopkurserne i mindre hold og præmiere de deltagere, som gennemfører og fatholder deres rygestop. Rygestopbasen kan støtte arbejdet i form af nyhedsbreve med gode eksempler fra de enkelte enheder og deres erfaringer med storrygerne, og data kan bruges til at finde de rygestoprådgivere, som har særligt gode resultater, og hvis erfrainger og viden andre ville kunne drage nytte af.

OPSUMMERING OG FARVEL

Som afslutning på en vellykket temadag afrundede Hanne Tønnesen af med at samle op på dagens indhold og drøftelser. Hun understrede, at der ligger et stort potentiale i at nytænke og forbedre indsatsen over for storrygerne. Dagens inspirerende indlæg og disukussioner viste, at der allerede foregår mange forskellige og spændende aktiviteter med fokus på storrygerne i de enkelte enheder, og at disse nu får et øget fokus og løft i forbindelse med Storrygerpuljens projekter. Således blev det tid til at sige farvel og på gensyn næste år til Rygestopbasens temadag i 2015.