Temadag 2013

Opsamling på Rygestopbasens temadag den 2. december 2013

Mandag den 2. december 2013 blev Rygestopbasens årlige temadag afholdt på Frederiksberg Hospital. Dagen bød på mange gode diskussioner samt spændende oplæg, som alle var med til at gøre arrangementet til en succes og gav stof til eftertanke for de mange deltagere.

​

I år lå fokus på rygestopindsatsen over for sårbare grupper, herunder psykiatriske patienter, unge og gravide. Desuden var formålet med dagen at diskutere, hvordan Rygestopbasen kan bidrage til at fremme indsatsen på dette område. 90 engagerede deltagere var mødt op og bidrog med gode input og idéer til, hvordan rygestopområdet kan udvikles. Spørgelysten var således stor efter de relevante oplæg med fra bl.a. Psykiatrisk Center Københavns Projekt CHANGE, Forskningsenheden for Kvinder og Børns Sundhed på Rigtshopsitalet samt Hjørring og Halsnæs Kommune.

 

En vigtig del af arrangementet var de fire workshops, hvor deltagerne i mindre grupper skulle drøfte, hvilke konkrete tiltag der skal til for at forbedre rygestopindsatsen over for de sårbare grupper. Her blev blandt andet debatteret aktiv rekruttering i udsatte områder, henvisninger til rygestopforløb samt meget andet.

​

De årlige certifikater blev uddelt til alle de rygestopenheder, som opfyldte Rygestopbasens kvalitetsmål. For 2. år i træk opfyldte Halsnæs Kommune flest af Rygestopbasens kvalitetsmål og Maj-Britt Bjerre Koch fra Halsnæs Kommune delte ud af deres erfaringer med opfyldelse af målene.

 

FORMIDDAGENS PROGRAM:

Arrangementet bød fra morgenstunden på en introduktion og velkomst ved centerchef Hanne Tønnesen, som startede dagen med at informere om dagens tema, nemlig sårbare grupper. Hanne Tønnesen fortalte blandt andet om den sociale gradient og om, hvordan rygning påvirker de forskellige sårbare grupper. Herunder at de psykiatriske patienter dør 10-15 år tidligere end baggrundsbefolkningen og at rygning påbegyndt i en ung alder medfører større afhængighed og dermed gør det sværere at stoppe med at ryge. Den gode nyhed er dog, at der er et stort potentiale, hvis vi bruger de rigtige redskaber samt prioriterer og rækker ud til disse grupper. Download Hanne Tønnesens slides her.

​

Efter velkomst og introduktion, fulgte et oplæg fra Psykiatrisk Center Københavns projekt CHANGE om røgfrihed i psykiatrien ved Thomas Axel Madsen og Nicolaj Christiansen. De fortalte blandt andet om formålet med projekt CHANGE, som er, at se på hvordan den fysiske helbredstilstand kan forbedres gennem en individbaseret livstilsintervention hos patienter med psykisk sygdom. Projektet har fire spor, hvoraf rygestop er et af dem. Ud over rygestop ligger fokus på fysisk aktivitet, sund kost samt monitorering af patienternes helbredstilstand. Hver deltager tilknyttes en coach, som følger og tilrettelægger et forløb efter behov. I forhold til rygning og psykisk sygdom ryger personer med psykisk sygdom oftere end raske, ligesom de også er mere tilbøjelige til at være storrygere. Desuden fortalte de, at der kun er lavet få studier om rygestopinterventioner i psykiatrien.

​

Projekt CHANGE tager blandt andet derfor udgangspunkt i manualer fra Kræftens Bekæmpelse, men i en mere fleksibel ramme, hvor der lægges stor vægt på motivationsarbejde og konkrete mål. For at opnå succes med rygestopforløb i psykiatrien fortalte de, at det er vigtigt at personalet støtter og tror på at forandringen kan ske. Desuden er det afgørende at forløbet foregår i et tempo, der gør at deltageren føler sig tryg og får mulighed for at fejre de små succeser for at opbygge selvtillid. I indlægget blev også fremlagt konkrete succeshistorier med deltagere, der har opnået et rygestop. Download Thomas Axel Madsen & Nicolaj Christiansens slides her.

​

Herefter tog Hanne Kristine Hegaard fra Forskningsenheden for Kvinder og Børns sundhed på Rigshospitalet over. Hun gennemgik resultater, udfordringer og historikken i relation til gravide rygere. Hun fortalte bl.a. om rygnings skadelige virkning for både mor og barn, herunder nedsat fertilitet, risiko for spontan abort samt nedsat fødselsvægt, men hun fortalte også at et rygestop hjælper på alle disse negative effekter. Herefter forklarede hun, hvordan rygning blandt gravide tidligere har set ud med udgangspunkt i den århusianske fødselskohorte og at antallet af gravide rygere er faldende. Nogle af de udfordringer, hun lagde vægt på, var den sociale ulighed i gruppen samt, at en stor andel af dem, der spontant stopper med at ryge under deres graviditet, ikke fastholder rygestoppet. Download Krisine Heegaards slides her.

​

Efter Hanne Kristine Heegaards indlæg tog Birthe Toft fra Hjørring Kommune over, som inspirerede med et indlæg om unge og rygning. Hun fortalte om, hvordan hun tager ud til alle Hjørring Kommunes 7. klasser og får dem til at reflektere over både aktiv og passiv rygning. Her giver hun de unge en oplevelse med virkemidler som cigaretrøg og falske lunger, tjære og ”slim” fra rygerlunger. Hun besøger også ungdomsuddannelserne og har formået at gøre flere steder røgfrie, herunder Hjørring Produktionsskole, som har været røgfri siden 1. januar 2013. I oplægget lagde Birthe Toft vægt på det fælles ansvar, vi alle har for, at agere når vi oplever, at unge under 18 år køber cigaretter samt, at det er vigtigt ikke at glemme forældrene. I denne forbindelse blev kørekortsaftalen, hvor forældrene betaler for den unges kørekort, hvis han/hun ikke ryger fremhævet som et virksomt middel samt rygestopguides til forældrene. Download Birthe Tofts slides her.

​

Eftermiddagens program:

Den nu tidligere sundhedsminister Astrid Krags indlæg var programsat med en tale, som skulle indlede eftermiddagens program, men hun måtte desværre aflyse.

Således var det blevet tid til de fire workshops, hvor facilitatorerne sammen med deltagerne skulle diskutere, hvordan rygestopindsatsen kan styrkes indenfor de forskellige sårbare grupper. Nedenfor ses en kort gennemgang af de enkelte workshops med opsummeringer på deltagernes diskussioner.

​

Opsamling og diskussion af de fire workshops

Generelt var der en rigtig god debat på alle de fire workshops og deltagerne fik diskuteret mange relevante og spændende temaer.

​

Workshop 1: Hvad kan vi gøre for at styrke rygestopindsatsen inden for psykiatrien?

Facilitatorer: Thomas Axel Madsen og Nicolaj Christiansen, Psykiatrisk Center København.

​

Formålet med denne workshop var, at drøfte konkrete muligheder for at styrke rygestopindsatsen i psykiatrien. Baggrunden for workshoppen er blandt andet at psykisk syge patienter i Skandinavien lever ca. 15 år kortere end baggrundsbefolkningen. Deres høje præmortalitet skyldes overvejende livsstilsrelaterede sygdomme. Rygning er udbredt blandt psykiatriske patienter, men de tilbydes sjældent kvalitetssikrede rygestopprogrammer, som vi kender fra den brede tobaksindsats, ligesom tiltag i form af f.eks. røgfri afdelinger også er en sjældenhed. En svensk undersøgelse har vist, at omkring 70 % af voksne alkohol- eller narkotikaafhængige patienter er daglige rygere, hvilket står i kontrast til de 13 % som vi ser blandt den øvrige befolkning over 15 år i Sverige. Rygningen alene kan forklare mellem 5-10 år af den reducerede forventede levetid. Patienterne er ikke de eneste, som er afhængige af tobak; det er personalet i vid udstrækning også, hvilket har vist sig at kunne påvirke deres syn på behovet for rygeafvænning hos patienterne. Der synes således at være et stort og uudnyttet potentiale for rygestopbehandling indenfor psykiatrien.

​

Arbejdsspørgsmål:

• Hvordan styrker vi rygestopindsatsen indenfor psykiatrien, og hvilke konkrete tiltag ses som nødvendige for at muliggøre dette?

• Hvilken effekt forventer workshoppens deltagere, det vil have, hvis forslagene gennemføres?

• Hvordan kan Rygestopbasen bidrage til dette arbejde? 

 

Opsummering:

I workshop 1 lå fokus som beskrevet på rygestop i psykiatrien og her blev der snakket meget om samarbejde og koordination på tværs af sektorer samt om behovet for kommunikation for at udbrede viden om området og at fortælle den gode historie i psykiatrien. Desuden blev der talt om personalet på de forskellige afdelingers holdning til rygestop hos patienterne og at det var en mulighed, at uddanne rygestopambassadører samt at adfærden ved indlæggelse kan ændres for at fremme rygestop hos de psykiatriske patienter.

​

Workshop 2: Hvad kan vi gøre for at styrke rygestopindsatsen for de gravide?

Facilitator: Lene Nygaard, Odense Universitetshospital og Lene Krusaa, STOPLINIEN.

​

Formålet med denne workshop var, at drøfte konkrete muligheder for at styrke rygestopindsatsen for gruppen af gravide rygere. Baggrunden for workshoppen er, at vi i senere år har set, hvordan den patientrettede forebyggelse er blevet nedprioriteret landet over. Hospitalernes rygestopindsats er i stort omfang lukket ned, hvilket indebærer at de danske sygehuse og jordemodercentre kun har haft 57 rygere på kursus i 2013 indtil nu.  Rygning under graviditeten øger risikoen for komplikationer og kan skabe problemer for barnet gennem livet. Derfor synes der at være et stærkt incitament for som minimum at tilbyde de gravide de samme effektive tilbud, som benyttes i den brede befolkning, men dette sker ikke systematisk.

​

Arbejdsspørgsmål:

• Hvordan styrker vi rygestopindsatsen for de gravide rygere, og hvilke konkrete tiltag ses som nødvendige for at muliggøre dette?

• Hvilken effekt forventer workshoppens deltagere, det vil have, hvis forslagene gennemføres?

• Hvordan kan Rygestopbasen bidrage til dette arbejde?

 

Opsummering:

Det blev især drøftet, hvem der har ansvaret for de gravide rygere, da de, efter strukturreformen i 2007 og den kommunale overtagelse af den borgernære forebyggelse, er faldet lidt mellem to stole. Som en løsning blev et tilbud på tværs af sektorer fremhævet som en god løsning, ligesom dialogen mellem de forskellige sundhedsprofessionelle og administratorer som spiller en rolle i forhold til de gravide rygere blev fremhævet som en vigtig faktor. Desuden blev der diskuteret behovet for at italesætte problemet således, at det bliver lettere at rekruttere og motivere de gravide rygere så tidligt som muligt uden at stigmatisere kvinderne. STOPLINIENs telefoniske rådgivningsforløb for gravide rygere, som er et samarbejde mellem Region Sjælland, Odense Universitetshospital og STOPLINIEN blev også præsenteret.

​

Workshop 3: Hvad kan vi gøre for at styrke rygestopindsatsen unge rygere?

Facilitator: Nina Krogh Larsen og Marie Sung Lee Asserhøj, Sundhedsstyrelsen.

​

Formålet med denne workshop var, at drøfte konkrete muligheder for at styrke rygestopindsatsen for gruppen af unge rygere. Baggrunden for workshoppen er, at de fleste rygere begynder at ryge i teenageårene. For de unge er nikotinen er mere afhængighedsskabende end for voksne og derfor bliver de unge rygere mere afhængige, øger deres forbrug og har sværere ved at fastholde et rygestop. I december 2012 var 12 % af danskere i alderen 15-29 år daglige rygere og hertil kommer andelen, som ryger lejlighedsvist, hvilket i 2006 udgjorde 10 %. Der er en klar social gradient og unge på erhvervsskoler eller uden for uddannelsessystemet ryger mere end elever på gymnasier. Der er også flere rygere blandt de unge, hvis forældre har en kort uddannelse. I arbejdet med social ulighed i sundhed skal vi sikre rygere fra alle samfundsgrupper en god rygebehandling, og derfor bør de unge rygere være et højt prioriteret indsatsområde.

​

Arbejdsspørgsmål:

• Hvordan styrker vi rygestopindsatsen for de unge rygere, og hvilke konkrete tiltag ses som nødvendige for at muliggøre dette?

• Hvilken effekt forventer workshoppens deltagere, det vil have, hvis forslagene gennemføres?

• Hvordan kan Rygestopbasen bidrage til dette arbejde?

 

Opsummering:

Workshop nummer 3 omhandlede de unge rygere og her blev der talt om mulige barrierer, udfordringer og strukturer i skolesystemet samt hvor vigtigt det er, at alle inklusiv lærer, er motiverede for et rygestopforløb således, at der er en fælles positiv holdning, da personalet ofte er rollemodeller for de unge. Desuden blev det diskuteret, hvordan de sociale medier kan være et centralt forum for vidensdeling, men at det er vigtigt at overveje, hvorledes man får de unge rygere til at bruge disse.

​

Workshop 4: Hvad kan vi gøre for at styrke rygestopindsatsen for sårbare grupper generelt?

Facilitator: Birgitte Buhl Nielsen, Kolding Kommune.

​

Formålet med denne workshop var, at drøfte konkrete muligheder for at styrke rygestopindsatsen for sårbare grupper. Baggrunden for denne workshop var, at andelen af rygere blandt sårbare grupper er markant større end hos den øvrige befolkning. Hvor 87 % af socialt udsatte ryger dagligt, gælder det 17 % af befolkningen generelt. I arbejdet med social lighed i sundhed skal vi sikre rygere fra alle samfundsgrupper en god rygebehandling, og derfor bør de sårbare grupper være et højt prioriteret indsatsområde. 
Rygerne blandt de sårbare grupper udgør også et stort uudnyttet rekrutteringspotentiale i kommunerne. Forebyggelsespakkerne peger som bekendt på at 5 % af rygerne årligt skal på et rygestopforløb. Herudover tilsluttede Danmark sig i 2013 en international deklaration, som udstikker retningslinjer for forebyggelse og kontrol af livsstilssygdomme. Målet er 25 % mindre præ-mortalitet i 2025 blandt 30-70 årige med cancer, hjerte-karsygdomme, lungesygdomme og diabetes. Det omfatter bl.a. en stor reduktion af rygning på 30 % frem mod 2025. For Danmark vil det betyde et fald på ca. 7 % -point i perioden og sårbare grupper kan siges at udgøre en central del af indsatsområdet, hvis vi skal nå i mål med forpligtelserne på tobaksområdet.

​

Arbejdsspørgsmål:

• Hvordan styrker vi rygestopindsatsen for de sårbare grupper, og hvilke konkrete tiltag ses som nødvendige for at muliggøre dette?

• Hvilken effekt forventer workshoppens deltagere, det vil have, hvis forslagene gennemføres?

• Hvordan kan Rygestopbasen bidrage til dette arbejde?

 

Opsummering:

I workshop 4 lå fokus som beskrevet på sårbare grupper, og Birgitte Buhl Nielsen tog udgangspunkt i projekt Slå Tobakken, som er et satspuljeprojekt med fokus på elektronisk henvisning og specialiseret behandling af udsatte borgere i kontakt med sundhedssystemet. Vigtigheden af en generel indsats blev drøftet, dette indebærer at indtænke rekruttering eller behandling alle steder, hvor udsatte grupper kommer i kontakt med det offentlige; f.eks. sundhedsvæsenet, kommune eller jobcentre. Ligeledes blev elektroniske henvisninger fra f.eks. almen praktiserende læge fremhævet som en god rekrutteringsmulighed, hvis it-barrierer kan overkommes. Derudover blev det drøftet at benytte de allerede eksisterende kanaler såsom praksiskonsulenten, da denne funktion kan ses central i forhold til at få et tættere og bedre samarbejde på tværs af sektorer. Desuden er pro-aktiv rekruttering , især i udsatte områder, centralt for at forbedre rygestop blandt de sårbare grupper. Den pro-aktive rekruttering kan hjælpes på vej af PR og opsøgende arbejde. Det blev endvidere fremhævet, at registrering og opfølgning af forløbene i Rygestopbasen er vigtigt, da det styrker berettigelsen, for at satse endnu stærkere på rygestop blandt disse grupper.

 

UDDELING AF CERTIFIKATER

Da Hanne Tønnesen havde opsummeret de centrale pointer fra de fire workshops, var det blevet tid til den årlige uddeling af certifikater. I Rygestopbasen vurderes rygestopenhederne ud fra følgende fem indikatorer med tilhørende kvalitetsmål:

 

1. Gennemført rygestopforløb (80%)

2. Rygestoprate ved forløbets afslutning (80%)

3. Opfølgningsrate (80%)

4. Rygestoprate efter 6 måneder (50%)

5. Tilfredshed med kurset (90%)

 

I år havde rigtig mange enheder opfyldt Rygestopbasens fem kvalitetsmål og der blev uddelt hele 74 certifikater. To enheder udmærkede sig ved at have opfyldt hele fire ud af fem kvalitetsmål i år. Den ene var Viborg Kommune, som desværre ikke kunne være tilstede på dagen og den anden var Halsnæs Kommune, som for andet år i træk fik fire certifikater. Da alle certifikater var blevet uddelt fik Maj-Britt Bjerre Koch fra Halsnæs Kommune ordet for at fortælle kort om deres gode erfaringer med rygestopforløb og registrering i Rygestopbasen. I Halsnæs Kommune bruger meget den telefoniske kontakt, blandt andet for at forberede deltagerne på et positivt forløb. Desuden anvender Kommunen nikotinsubstitution i form af plastre, men styret meget stramt. Alle rygestopløb afsluttes med en sjette mødegang, hvor der er fokus på at gennemgå forløbet samt at lægge en plan for nedtrapningen af nikotinsubstitutionen.

​

Enheder med 4 certifikater:

• Halsnæs Kommune ved Maj-Britt Bjerre Kock. Viborg Kommune modtog også tre certifikater, men kunne ikke deltage på dagen.

​

Enheder med 3 certifikater: 

• Fra venstre: Kolding Kommune ved Birgitte Buhl Nielsen og Vordinborg Kommune ved Rikke Bumbech Frederiksen. Følgende modtiog også tre certifikater, men kunne ikke deltage på temadagen: Vejen Apotek, Haderslev Hjorte Apotek, Ballerup Kommune, Hedensted Kommune, Faxe Kommune, Sundhedscenter Hjøring

​

Enheder med 2 certifikater:

• Grenå Apotek, Bornholms Regionskommune, Frederiksberg Kommune, Skive Kommune, Solrød Kommune, Stevns Kommune, Vejle Kommune, Norddjurs Kommune, Århus Kommune, Horsens Kommune, Slagelse Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Langeland Kommune

 

Enheder med 1 certifikat:

• Ringsted Apotek, Haderslev Løve Apotek, Københavns Kommune, Gladsaxe Kommune, Odense Kommune, Næstved Sundhedscenter, Køge Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Sundhedscenter Sønderborg, Sundhedscenter Aalborg, Roskilde Kommune, Helsingør Kommune, Thisted Kommune, Haderslev Kommune, Guldborgsund Kommune, Holstebro Kommune, Esbjerg Kommune, Odder Kommune, Frederikssund Kommune

 

OPSUMMERING OG FARVEL

Som afslutning på en vellykket temadag, afrundede Hanne Tønnesen med at samle op på dagens indhold og drøftelser. Hun forklarede, at der ligger et stort potentiale blandt sårbare grupper og at der er mange gode idéer til, hvordan indsatsen over for disse grupper kan blive bedre. Blandt andet er italesættelse af problemerne som betydningsfuldt for at kunne forbedre rygestop blandt de sårbare grupper. Heldigvis kommer der mere og mere fokus på de psykiatriske patienter, hvilket kan afhjælpe nogle af de myter der eksisterer om denne gruppe. Vi ser derimod ikke helt samme tendens for de gravide rygere, hvorfor der ligger en stor udfordring her, men med de rigtige hjælpemidler kan der gøres noget ved dette. På ungeområdet ser vi i øjeblikket mange nye tiltag og programmer, hvilket er meget positivt og der ligger en god mulighed for at følge de unge vha. Rygestopbasen. Rygestopbasen er generelt et unikt kvalitetssikrings og evalueringsværktøj, som kan bruges på alle områder inden for rygestop, hvorfor det er vigtigt at der registreres så mange forløb som muligt, samt at vi får fulgt op på alle der deltagere i rygestopforløb.

 

Således blev det tid til at sige farvel og på gensyn næste år til Rygestopbasens temadag i 2014.