Baggrund: Rygning er ubetinget den mest dødelige men forebyggelige livsstilsfaktor for folkesundheden både globalt og nationalt. Dette til trods anslås det, at der findes mere end 1,1 milliarder voksne rygere på verdensplan. I Danmark ryger 16 % (0,8 millioner), af den voksne befolkning dagligt, og 23 % (1,1 millioner) betegner sig selv som rygere. Hvert fjerde dødsfald i Danmark kan tilskrives rygning. Den mest effektive måde at reducere antallet af rygere er ved at anvende en to-strengs strategi med de formål at 1) forebygge at unge begynder at ryge, og 2) tilbyde effektiv hjælp til rygestop.

 

Formålet med denne afhandling var at evaluere effekten af intensive rygestopprogrammer målt ved succesfyldt rygestop. Dette blev undersøgt gennem forskellige studie-design i form af kohortestudier og en systematisk litteraturgennemgang af randomiserede studier. Formålet blev opfyldt via 4 videnskabelige studier med hver deres forskningsspørgsmål.

 

Studier: I det systematiske review (I) blev intensive rygestopprogrammer sammenlignet med kortere programmer i randomiserede forsøg. I litteratursøgningen blev 9.569 artikler identificeret, og efter en grundig gennemgang blev 18 randomiserede studier, med i alt 10.131 rygere, inkluderet. Studierne var hovedsagligt gennemført i Vesteuropa og USA. Kvaliteten af evidensen blev vurderet som moderat for tre af fire effektmål og lav for ét. Meta-analyser viste at intensive rygestopprogrammer var signifikant mere effektive end kortere programmer for alle fire effektmål. Intensive rygestopprogrammer var 3 gange så effektive som kortere programmer, målt som kontinuert rygestop på kort og lang sigt (primære effektmål).

​

Der blev gennemført et metodestudie (II) af den nationale danske rygestopbase. Her blev udviklingen af Rygestopbasen, de mest almindelige rygestopprogrammer, procedurer for dataindsamling samt validiteten af databasen beskrevet.

​

Baseret på data fra Rygestopbasen blev der udført to kohorte studier for at evaluere effekten af rygestopprogrammer implementeret i den kliniske hverdag. Ét studie undersøgte effekten af fem forskellige rygestopprogrammer (III), og viste at det intensive danske ’guld standard program’ (GSP) var det eneste program med en signifikant effekt for både mænd og kvinder. Det andet kohorte studie undersøgte effekten af GSP i en sårbar gruppe af rygere diagnosticeret med svær mental sygdom. Studiet viste at rygere med svær mental sygdom havde signifikant lavere effekt af GSP end rygere uden mental sygdom. På trods af den lavere effekt, var hver fjerde ryger med svær mental sygdom stadig kontinuert røgfri efter 6 måneder, sammenlignet med hver tredje ryger uden mental sygdom. Kohorte studierne blev analyseret med en logistisk regressionsmodel. I begge studier blev gennemførelse af rygestopprogrammet identificeret som den vigtigste prædiktor for et succesfuldt rygestop.

 

Konklusion: Denne afhandling bibringer ny viden om intensive rygestopprogrammer gennem forskellige studie-design. Resultaterne fra begge anvendte design peger på intensive rygestopprogrammer som de mest effektfulde, på trods af en signifikant lavere effekt blandt rygere med svær mental sygdom. For i fremtiden at kunne udvikle effektive rygestopprogrammer er det vigtigt at evaluere effekten af programmerne i randomiserede forsøg, for efterfølgende at monitorere effekten efter de er blevet implementeret i den kliniske hverdag, for eksempel via nationale effekt-databaser som den danske rygestopbase.