Formål: Mange studier har vist, at rygestoptilbud er forbundet med en økonomisk gevinst, altså at de er omkostningseffektive. De fleste studier er dog baseret på data fra kliniske forsøg, og giver ingen information om forskellene mellem forskellige undergrupper af rygere. 

Formålet med dette studie var, at undersøge omkostningseffektiviteten af rygestoptilbud i Danmark, ved brug af data fra Rygestopbasen.

 

Metode: Ved hjælp af en model, vurderede man omkostningseffektiviteten for alle deltagere i Rygestopbasen og for de forskellige undergrupper i forhold til hvis de ikke havde fået et rygestoptilbud.

Derudover udførte man en analyse for at finde frem til, hvilke faktorer der havde betydning for, om en deltager blev røgfri. Man undersøgte blandt andet faktorer som køn, alder, type af rygestoptilbud (individuelt/gruppeforløb/lynkursus/andre), udbyder (hospital/apotek/andre), nikotinafhængighed (Fagerström score) og tobaksforbrug (gram tobak per dag).

​

Resultater: Resultaterne viste, at rygestoptilbud på hospitaler er mere effektive end på apoteker. Dette resultat skal dog tolkes med forsigtighed, da der på hospitaler blev fulgt op på færre deltagere end på apotekerne. Resultatet kan derfor være overestimeret, hvis mange af de deltagere der ikke blev fulgt op på, var begyndt at ryge igen.
 

Nikotinafhængighed viste sig også at have en stor indflydelse på, om deltagerne blev ved at være røgfri. Jo højere nikotinafhængighed jo lavere var sandsynlighed for at blive røgfri. Derudover viste det sig, at deltagere der røg mere end 20 cigaretter dagligt, havde en signifikant lavere sandsynlighed for at blive røgfrie.

 

Økonomi: Analysen af undergrupperne viste, at sandsynligheden for at et rygestoptilbud var forbundet med en økonomisk gevinst, var større:

• for mænd end for kvinder

• for folk der ryger lidt i forhold til storrygere

• for deltagere på hospitaler i forhold til deltagere på apoteker.

 

I forhold til alder, var der en lavere økonomisk gevinst for deltagere under 35 år.

​

Konklusion: Analysen af undergrupper viste en større økonomisk gevinst for mænd end for kvinder, for deltagere på hospitaler end for deltagere på apoteker og en stigende økonomisk gevinst sås med stigende alder.

 

Hovedkonklusion: De påviste forskelle er ikke store nok til at begrunde en inddeling i undergrupper i sundhedsfremme- og sygdomsforebyggelsespolitik: rygestoptilbud er omkostningseffektive og fører til en økonomisk gevinst for alle de analyserede undergrupper.