Rygestopbasens årsrapport for aktiviteter afholdt i 2019 med opfølgning i 2020 blev udgivet den 26. november 2020 i forbindelse med Rygestopbasens temadag.
I rapporten kan du læse om omfanget og effekten af rygestopbehandlingen i Danmark i forhold til Rygestopbasens fem kvalitetsmål:
Rygestopbasens årsrapport for aktiviteter afholdt i
2019 med opfølgning i 2020
-
Gennemførelse af rygestopforløb på 80 %
-
Røgfrihed efter forløbsafslutning på 80 %
-
Opfølgning efter seks måneder på 80 %
-
Røgfrihed efter seks måneder på 50 %
-
Forløbstilfredshed på 90 %
Vigtigste konklusioner:
Rapporten viser, at niveauet for rygestopaktiviteter igen stiger og er nu på sit højeste, siden Rygestopbasen begyndte at monitorere. Da der samtidig er et fald i antal rygere i samme periode, så betyder det, at det er 1,8% af rygerne i Danmark, der har modtaget kvalitetssikret rygestopbehandling.
De seneste års stigning i opnåelse af kvalitetsmål bliver fortsat øget. Over 68 % af enhederne har opnået et eller flere kvalitetsmål. Uanset om kvalitetsmålene er lettere eller sværere at opfylde, er der en stigning i, hvor mange der er opnået.
Der er grund til at fejre de gode resultater og samtidig fastholde prioriteringen af hjælp til dem, der ryger i dag. Rygestopbasen anbefaler at forsætte den aktive vej mod målet om, at 5 % rygere deltager i et rygestopforløb, forstærke fokus på de unge rygeres vej til rygestop, udbrede de lettere henvisningsprocedurer, iværksætte nationale kampagner med styrkede lokale indsatser og fortsætte anvendelsen af vederlagsfri rygetrangsreducerende medicin.
Læs årsrapporten ved at klikke på billedet
Læs bilag til årsrapporten ved at klikke på billedet