Abstract: At opnå en høj opfølgningsrate efter rygestopinterventioner er generelt en udfordring. Hensigten med dette studie var at identificere præferencer blandt deltagere og rådgivere for at forbedre opfølgningsraterne, og for at vurdere rygestatussen efter 6 måneder blandt deltagere, der er tabt ved opfølgningen. I den danske database STOPbasen, som indsamler data om rygestop på tværs af sundhedsvæsenet, blev 20 repræsentative deltagere, der blev tabt ved opfølgning ved rutineprocedurer, identificeret sammen med 11 behandlere. Alle deltog i semi-struktuerede individuelle telefonsamtaler, som for deltagerne også inkluderede en 6 måneders rygestatus. Deduktive og induktive analyser blev udarbejdet. Fra analyserne opstod der fire temaer med forskellige subtemaer, alle vedrørende kontakter. Både deltagere og rådgivere foretrak at intensivere opfølgningsprocessen ved at øge den med yderligere forsøg og brug af talebeskeder, e-mail, SMS, opkald på bestemte tidspunkter af dagen og undgå opkald fra ukendte numre. Derudover nævnte nogle deltagere som en hindring, at de havde travlt, eller at de ikke havde telefonen med sig på tidspunktet for opkaldet. Nogle rådgivere nævnte at hindringerne kunne omfatte en forventning om tilbagefald, men også en dårlig mental tilstand, tidspunktet på dagen og deltagerens frygt for det offentlige system. Blandt de deltagere, der oprindeligt blev tabt ved opfølgningen, oplevede 35% (95% CI 16%-59%) et kontinuerligt rygestop i 6 måneder, og den samlede nationale rate var 22% (21,6% - 23,3%). Afslutningsvist foretrak både deltagere og rådgivere en mere intens opfølgning. 6 måneders rygestopstatussen for deltagere, der blev tabt ved opfølgning, ser ud til at svare til den for de rutinemæssigt fulgte deltagere. Disse resultater vil blive eksperimentelt undersøgt i en større undersøgelse.